Det lader til at jeg nu, for alvor har fået en kæreste, og hvor føles det bare dejligt.
Vi er godt nok ikke officielt kærester. Men der skal ikke herske nogen tvivl om at vi er det.
Jeg ved ikke hvordan det kan være, men det er som om at når man får en kæreste, så vælter alt krybet ud af panelerne: Bejlere, der synes at det var lige præcis nu, at de skulle tage kontakt til en.
Det rører mig egentlig ikke, men jeg har det som at jeg bliver prøvet på loyalitet og troværdighed.
Indtil videre har jeg spillet med åbne kort. Så Rapunzel ved hvem der har kontaktet mig, hvordan og hvad jeg har svaret. Og det har jeg det godt med.
Det lader også til at hun er glad for min oprigtighed.
Jeg er faldet for hende. Hårdt og uden at tage fra på nogen måde. Bang!
Igår så jeg, og hilste på, Ekskærestens bror. Og det mærkelige var at min umiddelbare tanke var: Han er da blevet tyk. Jeg kunne næsten ikke genkende ham. Og havde han ikke haft følgeskab af hans kone, så havde jeg nok ikke ænset ham.
MEN siden den episode har jeg to gange kaldt Rapunzel for Ekskæresten. SÅ min underbevidsthed har i hvert fald ikke sluppet hende - endnu!
I samme omgang vil jeg da lige fortælle at nu er det slut med Besindelsens Opstandelse. Der er ikke flere digte og jeg tvivler på at der kommer flere. Måske får jeg lyst til at skrive digte igen, men det bliver nok af en anden type.
Man kan finde Besindelsens Opstandelse her
Udover det, så venter der mig en dejlig weekend.
TGIF
