Denne idé vendte jeg med min veninde, Bogpusheren, som sidenhen præsenterede mig for Fucking Flink og gav mig bogen af samme navn.
Nu, mere end to år senere, har jeg rent faktisk læst den.
Fucking Flink er, ligesom det var tilfældet med Det kolossale Menneske, blevet læst på toilettet.
Og selvom det lyder lidt nedladende, så er den perfekt til lige præcis denne location.
Den er opdelt i mange små og letlæste afsnit; hvilket gør det nemt at slippe den, og desuden at starte på igen.
Selve bogen er ikke noget der kommer til at ændre din verden for altid eller noget i den dur. MEN den vil kunne give dig muligheden for at sætte kulør på din og andres hverdag, og måske vil de gøre et indtryk på din, hvis du giver dem muligheden.
Bogen er gennemsyret af historier om mennesker, der hygger om, og deler med, hinanden samt en masse lækre citater og en masse sjove vinkler på verden, såsom:
"What this world needs is a new kind of army - the army of the kind."
- Cleveland Amory
Vi møder også en masse personer som har lavet research på hvilken effekt det at være flink har på samfundet og de mennesker der lever i det.
Men vigtigst af alt møder vi en oprigtig forfatter, der ikke er bleg for at sige at det her er svært, og at vi bare skal give en lille smule for at det kan gøre en forskel; man skal jo starte et sted.
Han opfordrer selv til, at "Vær med til at gøre flink til det nye sort. Få vennerne ombord. Giv bogen til en fremmed, når du er færdig med den."
Derfor var det første jeg gjorde da jeg var færdig med den at tilbyde den til mine facebook-venner, og nu anbefaler jeg dig at investere i den, og give den videre; Jeg ved i hvert fald godt hvad mine venner får i fødselsdagsgave det næste års tid.
Desuden burde du hoppe forbi Fucking Flink Facebook-siden, som er en oase af gode idéer og livsbekræftelser fra en masse Fucking Flinke mennesker.
På gensyn på Twitter

Ingen kommentarer:
Send en kommentar