Besindelsens Opstandelse: min soilpsisme

Jeg spejler mig selv
- I en illusion om andre

Jeg forestiller mig hvad de har
- og drømmer om at opnå det

Men det er en illusion – min solipsisme
Jeg drejer med planeten – ikke omvendt
- Jeg har mistet besindelsen

Måske var jeg ikke fair
- måske burde det have handlet mere om dig
og ikke om hvad jeg mente du burde gøre

Måske skulle du have forstået hvad jeg sagde:
- var det ikke klart for dig?
Jeg savnede detaljer – var det for meget at bed’ om?

Du savnede at jeg lyttede uden at dømme
- Det var ikke klart for mig
Det var en detalje – hvorfor bad du ikke om den?

Hvad er lektien her?
Bør der ændres noget
- Kræver det her blot at jeg åbner mine øjne og ænses detaljerne?

Den første mulighed
for at slippe en solipsisme er at indse den er der
- Og bevæge sig derefter.

Jeg skal videre
- videre med en rygsæk fuld af erfaringer
men først skal der sorteres og analyseres
- Og det tager tid
måske meget lang tid
Men tiden er og bliver på min side
- Solipsisme eller ej!