En weekend på landet

Jeg må indrømme at det sjældent er med min gode vilje at jeg rykker sydpå til barndoms kommunen, men jeg har da oftest gjort det bare for at mine forældre skulle blive glade, og så har jeg da også en undskyldning for at drikke nogle øl med nogle mennesker som jeg sjældent ser.

Det var derfor blevet besluttet at jeg skulle ned til mine forældre inden sommeren var omme, og det skulle være den kommende weekend. Men da det viste sig, at jeg faktisk ikke havde nogle planer denne weekend, og at Rapunzel kommer hjem næste weekend, gav det mest mening at rykke i denne weekend.

Det resulterede i at jeg efter at have cyklet frem og tilbage til Trædemøllen, pakkede mit grej og cyklede til Stevns. Hvilket er pænt langt, især når man tager i betragtning at mit headset var gået i stykker; så jeg cyklede 100km uden musik.
Men det var egentlig en blessing in desguise, det har ladet mig tænke en masse tanker og finde en ro som jeg ellers ikke ville have fundet.

3½ efter afgang ankom jeg hos mine forældre, der var overraskede over at finde ud af at jeg havde cyklet hele vejen fra København. Jeg snuppede et bad, fik noget aftensmad og fik snakket lidt med dem om hvordan det går.
Det går så ikke overdrevet godt, men deres alder og livsstil taget i betragtning, så er det vil hvad man kan forvente. Min mor er dog nærmest holdt op med at spise, hvilket er ret skræmmende at være vidne til.
Jeg fandt så ud af at min mor ikke spiser kartofler; hvorfor var det så lige at hun havde lavet dem til aftensmaden?

Dagens ret på Café Algade

Senere sendte jeg øl-signalet op på himlen. Der var hurtigt bid og jeg væltede ned på Café Algade, hvor Kokken og Kufferten var på jobs.
Jeg er altid imponeret over den omhu og entusiasme Kokken lægger for dagen, når han rammer et køkken. Han er en sand mester på sit felt!
Hans mad kan desuden opleves på Restaurant Udsigten.
Der blev drukket en stille øl, da Karrierekvinden dukkede op, for at ejeren havde fødselsdag.
Vi havde selv tanket en del øl, så vi var klar til at vælte ud i kolonihaverne; Kokken, Kufferten og Lilleaben har fået hver deres på rad og række.
Det kan man sgu betegnes som at drengene har fundet deres otium og det klæder dem. Der bliver bygget lækre højbed og plantet urtehaver.

Da vi ankom til kolonihaven var der stakkevis af specialøl med hovedvægt på Jacobsen Brown Ale som er en favorit i det selskab, og det klager jeg da ikke over.
Ellers blev der rullet og fyret op. Jeg ryger ikke; hverken det ene eller det andet, og er uortodokst ikke-ryger på 3. år.
Der blev jagtet moreller i et træ over terrassen og da regnen begyndte at falde i små dæmpede byger samledes vi igen under halvtaget og nød hinandens selskab foran bålet der blussede og spredte hygge fra vi kom til vi gik.
Det emmede af dansk sommer; Gotta love it!

Lørdag:
Efter at have cyklet 100km og så være taget på øl-besøg virkede det som at min mor for en gangs synes det var okay, at jeg sov til jeg vågnede.
Da det endelig skete, spiste jeg noget frugt, og brugte så resten af for- og eftermiddagen på at støvsuge min forældre lejlighed, ordne noget have, mens jeg planlagte hvad jeg skulle lave til aftensmad; Det skulle i hvert fald ikke være noget med kartofler!
Vi endte med at spise Laks med Pastasalat - Opskriften kommer sikkert senere.

Efter at vi havde spist tøffede jeg ud kolonihavn til Kokken, der lige som jeg havde samlet en stak øl op på vejen. Desuden havde han taget is med fra Caféen, så vi kunne køle vores samling.

Og så blev der arbejdet i haven, tænkt tanker, snakket om TV-serier og musik; Det lader til at jeg MÅSKE kan komme ind og se Frank Ocean i parken, når han varmer op for Coldplay. Men mere om det, hvis/når det bliver aktuelt.

På et eller andet tidspunkt efter at vi havde drukket samtlige øl - to mand høj - ramte jeg cyklen og fandt vej hjem til min forældre, mens jeg snakkede i telefon med Rapunzel.
Og så faldt jeg i søvn; mens vi snakkede! :D

Søndag:
Jeg vågnede ca. en halv time efter at jeg skulle have været oppe, men nåede stadig et hurtig bad og en gang ristet toastbrød med leverpostej og  røræg, inden min far og jeg trillede mod Faxe.
I faxe skulle jeg se lokalradioen som han nu sender på; han sendte på Stevns Lokal radio før, og så ville jeg sadle jernhesten og begive mig tilbage til civilisationen.

Mindesten ved Karise Kirke

Som sagt så gjort, men for pokker hvor havde jeg ikke de gode cykelben; det tog hundrede år at komme ind til Køge. Men det skyldtes også at jeg legede turist, og tog billeder med Istagram og tjekkede en masse steder på Foursquare.

Jeg endte så i Hundige, hvor jeg hjalp Køteren med at tømme hans kælderrum og udrydde noget af hans kaffe. Det var pænt hyggeligt, men for pokker hvor var jeg smadret, da jeg forvildede mig hjemad.
Da jeg ramte Valby parken spillede Rasmus Seebach Falder; Det tager jeg som et tegn!

Dagen sluttede med en kødsymfoni af en pizza, et første møde med Bourne-trilogien og en lege time med Rapunzel.
En perfekt afslutning på en dejlig weekend. Hvis du havde sagt til mig i torsdags, at jeg når weekenden var omme havde cyklet i omegnen af 200km, støvsuget med forældres lejlighed og hjulpet en homie med at rydde hans kælderrum; så havde jeg nok ikke troet på dig.

Tanker om: Fucking Flink af Lars AP

For nogle år siden stiftede jeg bekendtskab med filmen Pay It Forward. En film om at hvis vi alle er villige til at gøre tre fuldstændig uselviske gerninger for for tre vilkårlige personer, så kan vi ændre verden til et bedre sted at være for os alle.
Denne idé vendte jeg med min veninde, Bogpusheren, som sidenhen præsenterede mig for Fucking Flink og gav mig bogen af samme navn.
Nu, mere end to år senere, har jeg rent faktisk læst den.

Fucking Flink er, ligesom det var tilfældet med Det kolossale Menneske, blevet læst på toilettet.
Og selvom det lyder lidt nedladende, så er den perfekt til lige præcis denne location.
Den er opdelt i mange små og letlæste afsnit; hvilket gør det nemt at slippe den, og desuden at starte på igen.

Selve bogen er ikke noget der kommer til at ændre din verden for altid eller noget i den dur. MEN den vil kunne give dig muligheden for at sætte kulør på din og andres hverdag, og måske vil de gøre et indtryk på din, hvis du giver dem muligheden.
Bogen er gennemsyret af historier om mennesker, der hygger om, og deler med, hinanden samt en masse lækre citater og en masse sjove vinkler på verden, såsom:

"What this world needs is a new kind of army - the army of the kind."
- Cleveland Amory

Vi møder også en masse personer som har lavet research på hvilken effekt det at være flink har på samfundet og de mennesker der lever i det.
Men vigtigst af alt møder vi en oprigtig forfatter, der ikke er bleg for at sige at det her er svært, og at vi bare skal give en lille smule for at det kan gøre en forskel; man skal jo starte et sted.

Han opfordrer selv til, at "Vær med til at gøre flink til det nye sort. Få vennerne ombord. Giv bogen til en fremmed, når du er færdig med den."
Derfor var det første jeg gjorde da jeg var færdig med den at tilbyde den til mine facebook-venner, og nu anbefaler jeg dig at investere i den, og give den videre; Jeg ved i hvert fald godt hvad mine venner får i fødselsdagsgave det næste års tid. 

Desuden burde du hoppe forbi Fucking Flink Facebook-siden, som er en oase af gode idéer og livsbekræftelser fra en masse Fucking Flinke mennesker.
På gensyn på Twitter 

Oprydning og bootycall..?

Min dag startede godt nok mærkeligt; i skærende kontrast til hvordan dagen før sluttede.

Igår var jeg en tur forbi Amager Bryghus sammen med Køteren og et smut forbi et par kræmmermarkeder, som ikke rigtig kastede noget af sig.
Jeg fik dog Ib Spang Olsens I Kristoffers Fodspor og en kasse af Amager Bryghus' Julebryg fra 2008; En øl der ikke levede op til min forventninger.

Da jeg kom hjem snakkede jeg med Datteren og Baby Mama 1: Jeg savner min guldklump hun udvikler sig hurtigt, og jeg er desværre taget ud af ligningen for tiden.

Senere ryddede jeg op i mit kælderrum, og byggede en reol af mælkekasser, som nu huser en beskeden samling øl og vin. Men det vigtigste er sgu at jeg fik ryddet ud dernede.
Det kommer til at være rart.

Efter en 1795 til byggeprojektet, og en Julebryg til ventetiden, snakkede jeg med Rapunzel, som havde en masse familiekvaler. Vi snakkede længe og intenst indtil vi faldt i søvn.

Da jeg vågnede forventede jeg at hun stadig var i røret, som hun havde været så mange gange før. Men nej.
I stedet var der en sms fra Baby Mama 2: Bootycall!!!!!!!!
Det var godt nok mærkeligt; og jeg må da indrømme at tanken om hendes vidunderlige blowjobs kørte i gennem mit hoved.
Men mit libido har intet på min lykke!

Jeg har aldrig haft det sådan her; Jeg har aldrig været så dedikeret til noget i mit liv.
Og det er fantastisk. Befriende. Dejligt.

Med tiden vil jeg få ryddet op i alle de random chicks der kryber ud af panelerne for at forføre mig; Der er intet at komme efter.

Tanker om: Den Store Præstation af Allan Levann og Mikael Trolle

Den anden dag blev jeg færdig med bogen Den Store Præstation, en bog som fik mig til at tænke en del.
Men før jeg fortæller om mine tanker vil jeg citere fra bogen, så man har et lille indblik i hvad den har at fortælle læseren:
“Ros skal være specifik:
“dine skud i denne kamp var gode, fordi du var forberedt på forsvarets opdækning og målmandens placering.” Den slags meget præcise meldinger er med til at udvikle store præstationer.
Til gengæld kan vi sjældent bruge den helt generelle eller abstrakte ros til ret meget:
Du spillede en god kamp” Det opbygger måske mit selvbillede, men hvad var det egentlig der var godt? Hvad skal jeg huske at blive ved med at gøre?“

Citatet er taget fra Anbefaling 7, hvert kapitel er en anbefaling, der forsøger at rykke ved nogle opfattelser.
Og de er ret yderst brugbare!
Jeg må da indrømme at jeg ofte har været forfalden til at give abstrakt ros.
Det har medført at jeg ofte selv har fået abstrakt ros tilbage, men jeg kan ikke bruge de her tillægsord og begreber til særlig meget og det kan mine medmennesker sikkert heller ikke, når jeg deler ud af dem.

Jeg har lært meget af Den Store Præstation. Meget mere end bare at at tænke over om jeg giver specifik ros eller ej.
Jeg har tænkt meget over om jeg er generalist eller specialist, om jeg har modet til at vælge fra og om jeg i virkeligheden burde stole mere på min intuition.

Bogen indeholder dele af interviews med bl.a. Ulrik Wilbek, Christian Stadil og en del andre som har excelleret indenfor deres område.
Det her handler ikke om at blive topatlet eller superchef. Nej, det handler om at udvikle sig, så man kan få mere ud af det som man brænder for.
Er du blevet nysgerrig, så kan du finde bogen lige her

Sunshine on a cloudy day..

I've got sunshine on a cloudy day.
When it's cold outside I've got the month of May.
I guess you'd say
What can make me feel this way?
My girl (my girl, my girl)
Talkin' 'bout my girl (my girl).

I've got so much honey the bees envy me.
I've got a sweeter song than the birds in the trees.
I guess you'd say
What can make me feel this way?
My girl (my girl, my girl)
Talkin' 'bout my girl (my girl).

Hey hey hey
Hey hey hey
Ooh

I don't need no money, fortune, or fame.
I've got all the riches baby one man can claim.
I guess you'd say
What can make me feel this way?
My girl (my girl, my girl)
Talkin' 'bout my girl (my girl).

I've got sunshine on a cloudy day
With my girl.

I've even got the month of May
With my girl

Dodging bullets..

Onsdag var tegneaften på Monster Times, og jeg tænkte at jeg ville slå på jungletrommerne, og få nogle folk til at kigge forbi dette fantastiske sted.
Lad mig forklare; Monster Times er 2 ud af 3 år blevet nomineret til årets bedste café. Derfor ligger stedet ude i Sydhavn, og det bringer ikke alt for mange kaffekåde forbi.
Og de går sgu glip af noget!

Anywho, folk er på Roskilde, ferie og hvad har vi ikke. Så det endte med at det var Pandebåndet og jeg der driblede forbi Monster Times til Onsdags tegneaften.
Desværre var der mega varmt derinde, så vi besluttede at smutte om på en bænk rundt om hjørnet flakkeret af en stak øl og en flaske vin. Vi hørte noget musik og snakkede om livet, verden og fremtiden.
Det var pænt hyggeligt.

Senere rykkede vi ned og provianterede for så at ende hjemme i Rodebutikken. Jeg ved sgu ikke hvad der skete, men Pandebåndet ville spille et nummer for mig, og pludselig sidder hun på mit skøde og holder om mig.
What the fuck!
Pandebåndet er en køn kvinde, og de fleste gutter ville have givet spidsen af deres lillefinger for at være sammen med hende. Men jeg har Rapunzel.
Jeg fik undveget at hendes kys på kinden blev til mere end det.

Senere smuttede vi over i Valby Parken, hvor kindkysseriet forsætter. Jeg finder det pænt underligt, især fordi jeg snakker en masse om den ro Rapunzel giver mig og hvor glad hun gør mig.
Det lader egentlig til at frustrere hende.

På et tidspunkt foreslår hun at vi bader! Jeg er målløs. Det lader til at hun ihærdigt prøver at score mig, og jo mere jeg undveg, desto ivrigere blev hun.
Vi endte med at tage hjem til mig igen, og hørte noget mere musik. Og hun prøvede igen!
Efter noget tid rykkede hun, og jeg kunne endelig ringe til Rapunzel.

Jeg har fundet min ro. Og jeg har ikke tænkt mig at sætte den over styr for et kys eller et knald. Mit liv er simpelthen for godt til at være sandt. Jeg er tilfreds.
I've made up my mind, don't need to think it over

Tanker om: Det Kolossale Menneske af Thomas Blachman & Torben Steno

Jeg er fornylig blevet færdig med Det Kolossale Menneske, som er en biografisk interview bog, som de to forfattere Thomas Blachman og Torben Steno kalder en oprørsbiografi.
Og selvom hverken Blachman eller Steno vil synes det  er fedt, så har jeg udelukkende læst den på toilettet. Hvilket har været en vild kontrast til denne bog som er højragende og selvhøjtidelig; på den gode måde.

Bogen starter også ud med at Thomas Blachman bruger ord som Torben Steno indrømmer at han kender betydningen af. Og det er fortæller egentlig en del om bogen, hvor man oplever Thomas Blachmans ordforråd i fuld flor.
Det meste af bogen er af biografisk karakter, hvor man hører om Thomas Blachmans familie, barndom, karriere, mødet med hans kone og mange andre ting.
Og det giver en god indsigt i hvem vi har med at gøre og hvorfor han gør, og føler at han kan tillade sig de ting, som han gør og siger.

Blachman prædikerer omkring et generationsoprør, som han har taget helt til landets statsminister, og videre ud til omkring 2 millioner tv-seere i programmet X-factor. Min holdning til oprøret er at, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, så bliver det et langt og sejt træk.
På den anden side så afføder hans fabuleren en masse lækre citater:
"Vi skal alle hjælpe hinanden til at mestre kunsten aldrig at undervurdere vores egen betydning og sprede vores lykke i stedet for at værne om den."

For Thomas Blachman vil os alle noget godt; nogen gange siger han bare nogle ting som tolkes som et direkte angreb til trods for at det er sagt med de bedste intentioner.
Han er bare direkte, og hvis man er vant til at alt bliver poleret og pakket ind, så virker det bare meget hårdere end det egentlig er ment; hvilket del grædende X-factor deltagere nok kan nikke genkendende til.
Men det er jo også her charmen ved manden ligger!

"Det er sgu da helt tåbeligt, at der blandt mange kulturradikale er en tendens til at mistænkeliggøre mennesker, der har et religiøst aspekt. Hvad er det, de selv står og laver klokken syv om morgenen?
De står og spiller den af i bruseren, fordi de har set en kvinde på universitetet dagen før, som de godt kunne tænke sig at kneppe, fordi deres parforhold fungerer ad helvede til, fordi det hele er ved at falde fra hinanden, fordi de ikke har nogen form for ydmyghed over for det, de har fået."

Hvis der er noget som den her bog har lært mig; så er det at være tilfreds og ikke mindst ydmyg omkring det som jeg har fået. Jeg har altid flakket omkring fra projekt til projekt. Jeg har ikke rigtig opnået eller fuldført noget, og nu har jeg bare ro i sindet.
Jeg tror aldrig, at jeg har, følt mig tilfreds før; og det er bare som om at jeg er opslugt af en rolig og ydmyg lykke-følelse.
Den her bog faldt ned i mit skød på det rigtige tidspunkt og forstærkede min udvikling.
Desuden har den og Thomas Blachman givet mig lyst til at høre jazz, og det er der også en vis ro omkring.
Jazz is good!

Så hvad vil jeg egentlig sige om denne bog? Den er god; Den egner sig til at blive læst i brudstykker, men også som helhed. Den sætter tanker i gang, og det er vel noget af det vigtigste en bog kan gøre for en, ik?

"Aldrig har vi boet tættere, aldrig har vi været mere ensomme. Det er fandeme et paradoks. [...]
Jeg har fået børn, min kone har født de hænder, der skal holde mig i hånden, når jeg dør. Og ingen skal fortælle mig at der ikke er nogen mening"

Bogen kan købes i Arnold Busck for små 30,-

Brudstykker

Jeg havde en herlig mandag, som dog endte langt mærkeligere end jeg har nogensinde havde formået at forestille mig :D

Planen havde hele tiden været at jeg skulle med KRAMmeren ud for at spise, og siden det duftede ret meget af date, så var jeg lidt bekymret for hvad der skulle ske denne aften, og ikke mindst hvordan jeg ville tackle det; Min tillid til min egen loyalitet ligger på et meget lavt sted.

Vi mødtes på Christianshavns Torv, og efter at have været i et par supermarkeder bevægede vi os mod Christiania med 3 liter argentinsk vin. Det tog os og så en rum tid at finde et sted, hvor vi ville slå os ned. Men det lykkedes, og vi sad nu og nød hinandens selskab og vinen; hvis man altså kunne nyde den.
Jeg fortæller KRAMmeren, at nu har jeg fået en kæreste, hvilket jeg var i tvivl om faldt i god jord. Hun fortæller om gutten som hun har været samen med i weekenden, hvilket er noget rod, da der er noget uforløst i det for dem begge.
En gut der fylder hende med drømme, og løber sin vej dagen efter; Ham har jeg også været. Men ikke mere.

Vi ender med at sidde ned på Nemoland for at holde den kølige luft på afstand. En dreng græder, og moren har mere travlt med at snakke i telefon. KRAMmeren kommenterer, og snart er vi smuttet til et andet bord.
Vi er nu godt ned i vinen.

Ved det andet bord for vi selskab af nogle sydamerikanere, der ender med at give shots og i det hele taget bidrager med god stemning. Da mørkt falder på siger den ene, som bor i Danmark, at hun ejer en bar på Nørrebro, som vi kan tage til.
Det gør vi. Jeg cykler, de andre tager en taxa.

Jeg ankommer på baren, og er lidt mistroisk; Ejer hun virkelig en bar? Den er god nok, og her knækker filmen. Jeg husker at jeg drak en Long Island Icetea. Senere/tidligere er jeg hjemme hos sydamerikaneren sammen med de andre. KRAMmeren er væk.
Jeg smider mig på sofaen, men kan ikke falde til ro, så jeg beslutter mig for at gå. Men jeg kan ikke finde ud af at komme ud, og ender med at skrive en besked til Rapunzel, hvor der står "Jeg ved ikke hvordan jeg flygter", inden jeg går kold på sofaen.
Da jeg vågner, går jeg over og åbner døren; som om det var ingenting, og føler mig pænt dum.

Epilog:
Rapunzel fortæller: At vi snakkede sammen, da jeg brød op med de andre, mens jeg var på vej over til min cykel: Det husker jeg intet om.

KRAMmeren fortæller: At jeg faldt i søvn på baren, og jeg forsatte med at sove på en trappesten udenfor. Desuden prøvede du at få mig ind i en taxa, men da jeg ikke kunne finde ud af at taste min kode, smed chaufføren os ud.
Og resten kender I så.

Konklusion: Styr din brandert, makker!

Opskrift: varm kartoffelsalat

700g kartofler
3 spsk olivenolie
200 g rød peberfrugt
100g asparges
1 spsk revet citronskal
1 spsk.citronsaft
1 spsk. citronpeber
1 dl persille
1 tsk. havsalt
solsikkekerner

Rengør kartoflerne og skær dem i halve. Vend dem i en blanding, citronpeber og havsalt og bag dem i ovnen ved 200 grader i 40 eller til de er møre.
Skær peberfrugten og asparges i ca. en tommelfingers længde og rist dem på en varm pande i ca. 5 minutter. Vend dem sammen med de varme kartofler og citronskal og citronsaft.
Inden servering vendes persille i salaten og drysses med solsikkekernerne.

Enjoy!

It's all good

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg har det godt!
Hvor er det dejligt og befriende at kunne have det sådan og at have det overskud som følger med den følelse.
Min weekend har for eksempel været fantastisk.

Fredag; spillede jeg FIFA med Fuglen, og slappede af i hans selskab. Bagefter smuttede jeg hjem til Brormand, hvor jeg drak et par øl sammen med ham og hans kæreste.
Dag blev sluttet af med film og leg med Rapunzel.

Lørdag; stod jeg op kl. 7. Vaskede og ordnede tøj, mens jeg snakkede med Rapunzel. Senere strøg jeg skjorter, men jeg hørte Page One.
Omkring kl. 12 driblede jeg ud til Mr. 2000, som jeg rykkede sammen til frokost & vinsmagning hos Gl. Kongevej vin, sammen med. Der var dejlig mad og rigtig gode vine fra Weingut Gruber, som de er de første forhandlere af udenfor Tyskland.
Vine var vitterlig gode, og vores voksen brandert var ideel.
Senere samlede vi en flaske Tequila op, og tilbragte aften og en god bid natten med at drikke Tequila Sunrise til Nørdens fødselsdag, i særdeles godt selskab.

Søndagen brugte jeg på at lave pizza, være tequila-tung-i-hovedet, samt at lege og se film med Rapunzel.
Det kan slet ikke beskrives, hvor glad den kvinde gør mig; tænk at der kommer en dag, hvor jeg kommer til at kunne røre ved hende!
Indtil da har vi udforsket hinandens lyster med lidt hjælp fra internettet.