Planen havde hele tiden været at jeg skulle med KRAMmeren ud for at spise, og siden det duftede ret meget af date, så var jeg lidt bekymret for hvad der skulle ske denne aften, og ikke mindst hvordan jeg ville tackle det; Min tillid til min egen loyalitet ligger på et meget lavt sted.
Vi mødtes på Christianshavns Torv, og efter at have været i et par supermarkeder bevægede vi os mod Christiania med 3 liter argentinsk vin. Det tog os og så en rum tid at finde et sted, hvor vi ville slå os ned. Men det lykkedes, og vi sad nu og nød hinandens selskab og vinen; hvis man altså kunne nyde den.
Jeg fortæller KRAMmeren, at nu har jeg fået en kæreste, hvilket jeg var i tvivl om faldt i god jord. Hun fortæller om gutten som hun har været samen med i weekenden, hvilket er noget rod, da der er noget uforløst i det for dem begge.
En gut der fylder hende med drømme, og løber sin vej dagen efter; Ham har jeg også været. Men ikke mere.
Vi ender med at sidde ned på Nemoland for at holde den kølige luft på afstand. En dreng græder, og moren har mere travlt med at snakke i telefon. KRAMmeren kommenterer, og snart er vi smuttet til et andet bord.
Vi er nu godt ned i vinen.
Ved det andet bord for vi selskab af nogle sydamerikanere, der ender med at give shots og i det hele taget bidrager med god stemning. Da mørkt falder på siger den ene, som bor i Danmark, at hun ejer en bar på Nørrebro, som vi kan tage til.
Det gør vi. Jeg cykler, de andre tager en taxa.
Jeg ankommer på baren, og er lidt mistroisk; Ejer hun virkelig en bar? Den er god nok, og her knækker filmen. Jeg husker at jeg drak en Long Island Icetea. Senere/tidligere er jeg hjemme hos sydamerikaneren sammen med de andre. KRAMmeren er væk.
Jeg smider mig på sofaen, men kan ikke falde til ro, så jeg beslutter mig for at gå. Men jeg kan ikke finde ud af at komme ud, og ender med at skrive en besked til Rapunzel, hvor der står "Jeg ved ikke hvordan jeg flygter", inden jeg går kold på sofaen.
Da jeg vågner, går jeg over og åbner døren; som om det var ingenting, og føler mig pænt dum.
Epilog:
Rapunzel fortæller: At vi snakkede sammen, da jeg brød op med de andre, mens jeg var på vej over til min cykel: Det husker jeg intet om.
KRAMmeren fortæller: At jeg faldt i søvn på baren, og jeg forsatte med at sove på en trappesten udenfor. Desuden prøvede du at få mig ind i en taxa, men da jeg ikke kunne finde ud af at taste min kode, smed chaufføren os ud.
Og resten kender I så.
Konklusion: Styr din brandert, makker!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar