tirsdag den 13. november 2012

Champagne Life..

I forbindelse med Nørdens fødselsdag havde jeg inviteret ham til Champagne Frokost hos Gl. Kongevej Vin & Event.
Derfor havde vi team'et op med Mr. 2000 til en omgang brunch efter fulgt af frokosten efter fulgt af lidt hyggedruk og så videre til fødselsdag på Luderen.
Det kunne kun gå galt :D

Opgaverne var delt ud sådan at en sørgede brød + det løst, en for bacon & æg og en tredje for skarpe; den farlige opgave!
Heldigvis forløb det ganske civiliseret, da de skarpe bestod i Limoncello; en italiensk citronlikør, der sparker, men smager nice.

Med fyldte maver bevægede vi os igennem Frederiksberg for at ramme Gl. Kongevej Vin & Event for at nyde en lækker fire-retters, der skulle supplere smagningen af 8 forskellige champagner.
Og for ikke at træde videre rundt i retterne, så vil jeg nøjes med at fortælle at vi fik noget dejlig kalv til hovedret med en sidevogn af artiskok og trøffel.
MUMS!

Aftenens bedste champagne blev denne eftermiddag vurderet til at være Pouillion Cuvuée de Reserve - Non Vintage
Den kan du godt regne med at jeg skal have en flaske af til nytårsaften.
Faktisk var det den eneste af de ellers liflige champagner som jeg kunne forestille mig at nyde efter vores champagne frokost.
Mest af alt fordi jeg ikke er den store fan af champagne; men den her var vitterlig god!

Efterfølgende bevægede vi os hjem til Mr. 2000, hvor vi fik en stille øl og en ordentlig røvfuld brandbiler, mens vi blev mere og mere fjollede at høre på :D
På et tidspunkt hørte vi noget musik som jeg havde på min USB-nøgle (To be continued..)

Efter et par timer rykkede vi på Luderen, hvor der allerede var godt gang i den og kastede os over et arsenal af Red Bull og en flaske Absolute Vodka, der snart blev skifte ud med en ny flaske.
På det her tidspunkt havde jeg pænt nedern på fordi jeg havde tabt mine nøgler, og derfor havde svært ved at komme hjem.
Nu var gode dyr rådne, men i min hidsige brandert - med Rapunzel i røret - fik jeg på underfundig vis adgang til min lejlighed og ventede med at gå videre i panik til dagen efter.

Søndag og mandag blev himmel og jord sat i bevægelse for at finde min nøgler, men lige lidt hjalp det. Indtil Mr. 2000 grinende ringede til mig mandag eftermiddag og fortalte at mine nøgler havde siddet i hans computer, hvor USB-nøglen havde været sat til.
For helvede altså!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar