En hel kylling ( 1000g+ )
½ liters Budejovicke Pivo 1795
Hvidløg
Marinade:
½ Citron
En Chili
Olivenolie
Salt
Peber
Riv noget skræl af citronen og pres den, hak chilien meget fint og bland resten i.
Hæld marinaden over kyllingen i en frysepose og lad den ligge der en dags tid; ryst posen en gang i mellem.
Hvidløgene skal skæres, knuses og smides i din Budejovicke Pivo 1795, hvor af du har drukket eller gemt halvdelen til væske under kyllingen.
Forvarm ovnen på 200* og balancer kyllingen oprejst i en bradepande; så saften ikke går til spilde - Den kan med fordel bruges til sauce bagefter! - nu hældes resten af øllen i + 1-2 glas vand; tjek løbende om der skal mere vand i.
Når der er gået, kan du gå i gang med Rodfrugtmos eller hvad du ellers vil have som tilbehør, så passer det ca. sammen.
500g hakket oksekød - fedtfattigt! 1 æg 1 fint hakket løg 1 spskketchup 2 fed fint hakkethvidløg ½ tskWorcestershiresauce ½ tskTabascosauce ½ tsksennep
Jeg plejer at blende det hele til en tyk masse som jeg så blander i det hakkede kød.
Herfra skal man forme og stege som man nu kan li' dem.
Grunden til at man skal bruge fedtfattigt kød åbenbarer sig under stegningen, hvor bøfferne smider en masse væske af sig og har en tendens til at falde fra hinanden, hvis der er meget fedt i kødet. Jeg serverer burgeren med bacon, ost, rucula salat og lune ciabata-boller, der er smurt i humus. Al tilbehøret kan med fordel købes i SuperBrugsen eller Irma.
NB! - Jeg bruger normalt hakket kalve/lammekød fra halal-slagteren, i stedet for hakket oksekød; Det fungerer ganske fint.
Og værsgo; her har du den dejligste hjemmelavede burger.
Når man ser bort fra at julen åbenbart starter i oktober! Og at vejen til juleaften er brolagt med greatest hits og andet skammel, så kan man da glæde sig over at dette er tiden, hvor der kommer en masse nye øl på markedet.
Jeg rykkede sammen med Nørden og Den Kreative ind til Politikens Hus, hvor vi skulle prøve kræfter med årets udvalg af julebryg - med ædrueligheden som indsats.
Årets Julebryg Festival husede 44 forskellige øl fordelt på 16 bryggerier. Og man må sige at typerne af øl varierede lige så meget som kvaliteten af dem gjorde.
Nogle var virkelig forbløffende. Andre var bare forbløffende dårlige som f.eks. Getränkeland, der leverede 3 øl, hvoraf vi hældte de to af dem ud efter den første smagning.
Den ene var en glögg basseret på øl! Ej, det var bare ikke godt.
Efter at have kæmpet sig igennem 30+ forskellige juleøl på knap tre timer var det tid til at afgive stemmer. Man skulle med den bedste først vælge de tre bedste øl man havde fået i løbet af aftenen.
Mine var - i vilkårlig rækkefølge: Bryggeri Skovlyst - JuleBuk: En mørk og fyldig undergæret øl, der læner sig op af de kvaliteter som man finder hos en Tuborg Classic. Der er en god smag af karamel og så er den ikke plasket ind i kanel og anis.
FUR - Vulcano Julebryg: En let, men stærk, pilsner-agtig sag, der ikke giver sig ud for at være det helt store. Til gengæld er det en øl som jeg kunne drikke i timevis - hvilket jeg også har tænkt mig ;)
Igen er der tale om en undergæret øl som ikke er pjasket ind i alt muligt.
I det hele taget viste det sig at FUR er et bryggeri som jeg bestemt skal stifte yderligere bekendtskab med!
Husbryggeriet Jacobsen - Golden Naked Christmas Ale: I forhold til de to andre, så er der her tale om en sanse eksplosion; Det er ikke en øl som man drikker mange af. Den har en frugtet smag som bl.a. stammer fra appelsin og så har den nogle af de klassiske juleurter i sig, men de indgår i en symbiose, i stedet for et virvar af smag.
Noget som har været bedste for mig i år; har været Johns Hotdog Deli, som har leveret de dejligste udfordrende hotdogs. Og hvad er en ølfestival uden hotdogs?
Selvfølgelig var Johns Hotdog deli repræsenteret - og endda med en 120g julemedister med rødkål.
For helvede mine tænder løber allerede i vand ved tanken!
Alt i alt en rigtig god oplevelse! Jeg glæder mig til at skulle af sted igen til næste år.
I forbindelse med Nørdens fødselsdag havde jeg inviteret ham til Champagne Frokost hos Gl. Kongevej Vin & Event.
Derfor havde vi team'et op med Mr. 2000 til en omgang brunch efter fulgt af frokosten efter fulgt af lidt hyggedruk og så videre til fødselsdag på Luderen.
Det kunne kun gå galt :D
Opgaverne var delt ud sådan at en sørgede brød + det løst, en for bacon & æg og en tredje for skarpe; den farlige opgave!
Heldigvis forløb det ganske civiliseret, da de skarpe bestod i Limoncello; en italiensk citronlikør, der sparker, men smager nice.
Med fyldte maver bevægede vi os igennem Frederiksberg for at ramme Gl. Kongevej Vin & Event for at nyde en lækker fire-retters, der skulle supplere smagningen af 8 forskellige champagner.
Og for ikke at træde videre rundt i retterne, så vil jeg nøjes med at fortælle at vi fik noget dejlig kalv til hovedret med en sidevogn af artiskok og trøffel.
MUMS!
Aftenens bedste champagne blev denne eftermiddag vurderet til at være Pouillion Cuvuée de Reserve - Non Vintage
Den kan du godt regne med at jeg skal have en flaske af til nytårsaften.
Faktisk var det den eneste af de ellers liflige champagner som jeg kunne forestille mig at nyde efter vores champagne frokost.
Mest af alt fordi jeg ikke er den store fan af champagne; men den her var vitterlig god!
Efterfølgende bevægede vi os hjem til Mr. 2000, hvor vi fik en stille øl og en ordentlig røvfuld brandbiler, mens vi blev mere og mere fjollede at høre på :D
På et tidspunkt hørte vi noget musik som jeg havde på min USB-nøgle (To be continued..)
Efter et par timer rykkede vi på Luderen, hvor der allerede var godt gang i den og kastede os over et arsenal af Red Bull og en flaske Absolute Vodka, der snart blev skifte ud med en ny flaske.
På det her tidspunkt havde jeg pænt nedern på fordi jeg havde tabt mine nøgler, og derfor havde svært ved at komme hjem.
Nu var gode dyr rådne, men i min hidsige brandert - med Rapunzel i røret - fik jeg på underfundig vis adgang til min lejlighed og ventede med at gå videre i panik til dagen efter.
Søndag og mandag blev himmel og jord sat i bevægelse for at finde min nøgler, men lige lidt hjalp det. Indtil Mr. 2000 grinende ringede til mig mandag eftermiddag og fortalte at mine nøgler havde siddet i hans computer, hvor USB-nøglen havde været sat til.
For helvede altså!
For noget tid siden blev jeg kontaktet af Freestyle Phanatix, der ville høre om jeg kunne tænke mig at opleve og skrive om Black Swan Lake.
Og svaret var Ja!
Derfor rykkede jeg af sted i dansehallerne for at opleve forestillingen, hvor Phax "SlowMotion Fox" Ahamada møder Temu Bacot over materiale som de selv har koreograferet og skrevet.
Mine forventninger var, som jeg tidligere har fortalt, høje. dels fordi at de to herre er dygtige, men også fordi at jeg ikke har oplevet en opsætning fra Freestyle Phanatix, der ikke var lækker og underholdende.
Forestillingen i sig selv levede godt op til mine forventninger. Phax og Temu bevægede sig stille og roligt gennem 50 års udvikling i dansens verden med legende lethed og en humoristisk sans, der transcenderede over aldersgrupper og kulturer.
De gjorde det godt, og leverede en vare, der tydeligvis var tænkt til at ramme lige så bredt som det gjorde - uden at det virkede forceret eller overfladisk.
Det er sgu godt klaret!
Før og efter Black Swan Lake kunne man opleve en repræsentant fra Freestyle Phanatix på slap line, hvilket førte til en del grin og nogle hjertevarme anekdoter om forløbet, de medvirkende og selvfølgelig også evigt aktive Freestyle Phanatix' fremtidige virke.
Jeg vil gerne ind og se det igen! Og derfor er jeg også glad for at de få forestillinger der var i dansehallerne bliver fulgt op med en ny stak til foråret, hvor de to herrer rammer Zeppelin Teatret.
Jeg håber at vi ses!?!
Tider:
Mandag 29. april 2013 kl. 09.30
Mandag 29. april 2013 kl. 11.00
Tirsdag 30. april 2013 kl. 09.30
Tirsdag 30. april 2013 kl. 11.00
Torsdag 2. maj 2013 kl. 09.30
Torsdag 2. maj 2013 kl. 11.00
Så er jeg tilbage på pinden; hvilket betyder at der er nye indlæg på vej.
Jeg har brugt den seneste tid på at reflektere, imødekomme udfordringer og være syg.
Den sidste del har klart været den meste tarvelige at dem alle sammen :D
Anywho, jeg er tilbage og samler op på nogle de ting som jeg ikke har fået skrevet om de kommende dage.
Glæd jer til bl..a. Vinsmagning hos Irma og Gl. Kongevej vin og event samt min oplevelse af forestillengen Black Swan Lake.
Hvert år vælger DOXBIO en film blandt filmene på årets
filmfestivaler til at vise for det danske publikum. I år er deres valg faldet
på Searching For Sugar Man.
Filmen omhandler om musikeren Rodriguez, der blev opdaget af
to prominente pladeselskabspersonligheder, der indspillede hans debut album og
fik ham udgivet på et label, ejet af en af Motowns talentspejdere.
Det lyder som en sikker vinder! Men nej, Rodriguez’ debut plade floppede -
hårdt - og det samme gjorde opfølgeren.
Herefter får pladen sit eget liv og kommer bl.a. til at have
indflydelse på oprør mod Apartheid i Sydafrika og dermed også en hel generation
af mennesker, der giver Rodriguez en status, der er Jimi Hendrix værdig, som
den afdøde musiker, der inspirerede og fangede et folk.
I Sydafrika er Rodriguez set som en superstjerne profet og hans hjemland er han
ukendt.
Filmen, der er en gribende og medrivende, suppleres af
sangene fra to første albums. Sange, der har dybde og karakter, på et niveau at
de står øje til øje med John Lennon og Bob Dylan.
Sangene kan hentes her
Filmen rammer 50 biografer landet over 3. oktober.
Efter at have givet den som strandet hval foran skærmen med pizza-cola-sonde har jeg ramt hverdagen med 180 i timen og er klar til at give en Skæbnefortælling fra nyere tids mest omfattende og sjove druktur efter at have været på have været ude på en tour de force i cocktails fordelt på Twedagsbar og hvad vi ellers fandt på derfra.
Det var LocoMotion!
Men lad os tage et hurtigt gennemløb lørdagens begivenheder.Jeg mødtes med Fynboen og Mr. 2000. Og allerede på Pegasus, som er et dejligt sted, smagte to øl - Kursen var sat!
Næste sted var Fermentoren, som var et endnu vildere sted. Ejeren var en cool og flink gut, der stillede tillægsspørgsmål til vores Trivial Pursuit-spil. Herefter rykkede på til Ølbutikken og fik en Hr. Frederiksen.
Men siden at vi var et glas short endte vi med at gå tilbage til Fermentoren for at hente det og fik endnu en øl. Her stødte Arkitekten til og vi mødte Rollatoren, som supplerede med at fortælle os om Ekstra Bladets julebrygsmagning som vi uden tvivl skal til!
I det hele taget var det bare en dejlig dag, hvor vi mødte en masse nye øl. Dagens favorit endte med at blive den belgiske Grottenbier, der er lavet af Pierre Celis, der også er manden bag bryggiriet, som fremstiller Hoegaarden.
Det skal da også lige sige at vi smagte den havde øget flokken fra til 10 personer og stemningen var god og høj. Desuden var der lige det at vi havde fået en god historie med til øllet.
Det hjælper altid på oplevelsen
En anden dejlig oplevelse på turen var Brewpubs smagesæt, der havde en historie med til samtlige øl; de svingede dog i kvalitet. Da, vi så løb ind i den situation at der ikke var nogle beskrivelser eller historie om en af øllene, var en af tjenerne så flink at fortælle om dem, og joine vores lege med at fortælle med accent.
Big up Brewpub!
Jeg havde en fantastisk dag, og i takt med dagen skred frem kom der flere til, og jeg er sikker på at næste gang der dukker noget lignede op, så kommer vi til at starte ud med at være flere.
Desuden var det dejligt at opleve så mange beværtninger som alle leverede en god og personlig service, selvom de nærmest blev invaderet på denne Øllets Dag.
Jeg glæder mig allerede til næste gang.
NB! Herunder ser du en pointgivning på de øl vi nåede at drikke. Pointene er givet på en skala fra 1-10.
Herefter er hver deltagers point lagt sammen og divideret med antal.
En procces, der blev sværere og sværere som tiden skred frem :P
På lørdag er det 14. gang at man afholder Øllets Dag, d. 1. lørdag i september, i Danmark. I den forbindelse holdes der arrangementer landet over. Men i København sker der det helt unikke at Copenhagen Cooking og Øllets Dag mødes og derfor er Danske Ølentusiaster og Wonderful Copenhagen gået sammen om at lave Beerwalk Copenhagen.
Men hvad er så Beerwalk Copenhagen og hvad kan man egentlig bruge det til?
Personligt så jeg Beerwalk Copenhagen som en mulighed for at opleve nye beværtninger og smage på øl som man kan få anbefalet lige netop disse steder.
Beerwalk Copenhagen koster 150,- og for dette beskedne beløb for man muligheden for at smage 10cl. øl på 10 beværtninger i København. Fra Istedgade til Elmegade indover centrum.
Desuden får man et kort over byen, en kort beskrivelse af beværtningerne og et smageglas.
Derfor har jeg hanket op i et par gode venner og sammen skal vi bruge Øllets Dag på et eventyr rundt i København.
Vi har tænkt os at ramme samtlige 10 beværtninger og bryggerier, mens vi snakker om øl og finder ud af hvad de forskellige steder har oppe i ærmet til os.
Deltagende ølsteder er Pegasus Øl & Vinbar, Fermentoren, Bryggeriet Apollo, Brewpub København, Lord Nelson Bar, Den Tatoverede Enke, Bishops Arms, Nørrebro Bryghus, Ølbaren, Ørsted Ølbar. Et forslag til ruten ser sådan ud
Disse ølkits kan købes hos BarleyWine, Admiralgade 21, 1066 København K, hvor jeg var forbi idag. Sjældent oplever man en så lækker service, og så var det endda et sted, hvor de har 4-500 forskellige øl. De kan godt regne med at se mig igen!
Den anden dag blev jeg kontaktet af Freestyle Phanatix, fordi jeg tidligere har skrevet hiphop-kulturen; de ville høre om jeg havde lyst til at flette nogle ord sammen om deres kommende show: Black Swan Lake.
Desværre er jeg holdt op med at skrive i hiphop-regi, men det forhindrer mig ikke i at dele begivenheden med jer, og så fik jeg endda lokket et sæt billetter ud af dem, som du kan vinde!
Black Swan Lake er ikke som man kunne forstille sig en funky electric boogie udgave af den klassiske ballet Svanesøen. Nej! Black Swan Lake er en historie om en mand, der ønsker at blive optaget som danser i balleten. Denne mand følger man så fra idé til audition.
Der er tale om et two-man-show, hvor Phax Ahamada møder Temu Bacot i en humoristisk tilgang til de tanker og krav til huserer omkring balletens verden.
Jeg kan huske første gang, hvor jeg havde fornøjelsen af at opleve Phax tilbage i slutningen af 90'erne, hvor han var en del af et sygt line-up på Roskilde Festivalen, hvor Den Gale Pose, Clemens og Hvid Sjokolade væltede en eller anden scene.
Desuden havde de så fået selskab af Swet, Dato, Phax, der imponerede mig vildt med hans efterhånden legendariske slowmotion-stil, og så var der og Dj Static.
Og selv samme Dj Static var grunden til at jeg opdagede Temu, dog ikke som danser, men som hypeman og talkbox-ekvilibrist. Sidenhen har jeg så opdaget at han er en mand af mange, mange talenter! Bl.a. har han lavet musikken tilforestilling samt koreografien, som er lavet sammen med Phax. Tjek Temu's musik her.
Jeg glæder mig til at se hvad sammenslutningen af de to herrer kommer til at bringe.
Jeg er sikker på at jeg både vil nå at tabe kæben på gulvet af begejstring og stramme smillebåndet op i et herligt grin.
KONKURRENCEN ER AFLUTTET
Spilletider:
05. September - kl. 11.00
06. September - kl. 19.00
07. September - kl. 19.00
08. September - kl. 15:00
08. September - kl. 19:00
Nogen gange så falder man bare over de mest fantastiske ting ved en ren tilfældighed og det var hvad der skete for mig den anden dag.
Jeg modtog fornylig et nyhedsbrev fra et BogPusherSite, hvor i der var en konkurrence. Man kunne bl.a. vinde bogen Ekstremt højt & utrolig tæt på af Jonathan Safran Foer i forbindelse med at filmen, der er baseret på bogen, er udkommet på DVD.
- Hvad fanden, jeg er jo alligevel tilmeldt nyhedsbrevet, så jeg kan lige så godt deltage i konkurrencen.
Som sagt så gjort, og tænk dig! Jeg vandt ikke konkurrencen.
Igår allierede jeg mig så med Rapunzel, efter som at begge mine sidekicks til Køge Øldag havde brændt mig af. Jeg lavede en god gang Junkiens Natmad, brugte en bøtte bananasplit is som sidevogn og så kastede jeg mig over Extremely Loud and Incredibly Close.
Egentlig vil jeg ikke fortælle så meget om handlingen af filmen, da det er svært uden at ødelægge en masse overraskelser og stærke øjeblikke.
Men jeg kan da sagtens fortælle at den handler om drengen, Oscar, hvis far dør i 11. september-tragedien, og at han efterfølgende finder en nøgle, der bringer han ud på et eventyr gennem New Yorks gader.
Faren spilles af Tom Hanks, mens moren spilles af Sandra Bullock. Men den helt store præstation finder vi hos Thomas Horn, der spiller Oscar. Jeg kunne sagtens se ham vinde priser for hans virke i fremtiden.
Filmen er ufattelig stærk, og vil være perfekt, hvis man skal vælge en film til den første date, da du vil være sikker på at din date vil krybe ind til dig og ligge i dine arme det meste af filmen igennem.
Hvis man på den anden side er kvinde, så er denne film perfekt til en aften med en stor bøtte is og en boks med Kleenex, når man har behov for at føle at der er andre som har det værre end en selv, og derfor kan man tude på deres vegne.
Filmen er bare god! Og jeg er sikker på at det ikke er sidste gang at jeg har set den. Faktisk overvejer jeg kraftigt at få fingrene i bogen, da den må være endnu vildere, for som Rapunzel sagde:
"Der ender man med at danne et indre billede af forløbet, og det virker bare så meget stærkere"
Anywho, læs bogen eller se filmen; Du vil ikke fortryde det!
Så er det blevet hverdag igen. Men det gør ikke det store, når man kan se tilbage på en fantastisk weekend og glæde sig over at der er en ny weekend på vej!
Nå, men min fredag blev brugt på at være en tur i trædemøllen og hænge med mine nevøer som jeg lave en lækker omgang mad til.
De er sgu søde, men ikke særlig kultiverede; det skal jeg nok ændre på :P
Mine nevøer, Mr. 2000 og jeg indtog et dejligt måltid, da drengene endelig dukkede op, og chillede over en masse gode øl, mens vi snakkede om løst og fast. det var egentlig meningen at vi skulle have snakket noget mere om fremtiden, men jeg tror at vi gemmer den til næste gang; Drengene spurgte om jeg inviterede igen - og det gør jeg! Menuen finder du her
Dagen efter rykkede Mr. Media, der var på besøg fra Aarhus, og jeg til BBoy BBQ. En dag hvor der var masser af grafitti, kolde øl og en muligheden for at hænge ud med en masse mennesker som man ikke havde set længe. Heriblandt en masse aber fra 4600.
Senere på dagen var der freestyle-battle, hvor Magermayn stillede op, og selvom han måske ikke er et teknisk vidunder, så har han mere talent end de fleste freestylere, når det kommer til humor og levering.
Magermayn til MC's FightNight!
BBoy BBQ er et fantastisk arrangement, der lavet af JuseOne, som ejer Gotham Gallery, og Nabil, der er bydelsudvikler for SammenOmSydhavn. Desværre måtte Nabil i slutningen af arrangementet fortælle at der sikkert ikke kommer til at være BBoy BBQ eller ihvertfald ikke af samme kaliber.
Grunden; jo ser du, der er ikke sat flere penge af til SammenOmSydhavn i Københavns kommune. Hvor er det bare øv!
Som beboer i Sydhavnen har jeg oplevet hvordan kvarteret de sidste 4-5 år er begyndt at blomstre, og der har vitterlig været brug for at bringe lys til den skygge af et ry som man har lidt under.
Jeg vil gerne benytte chancen til at sige Tak for det som SammenOmSydhavn har givet os herude, og håbe at man kan gøre et eller andet for at råbe Københavns kommune op, så bydelen ikke falder tilbage til fordums tids skygge og ladhed.
Det var ellers en trist afslutning på noget der ellers var så fedt!
Efter at have været til BBoy BBQ rykkede et par stykker, heriblandt Bloggersken, som lige prøvede at kysse mig, på bodega og bagefter hjem forbi mig, hvor vi drak en 1795, inden vi bevægede os mod Råhuset, hvor bl.a. DenBrune og Det Bli'r Grimt spillede.
Fuldskaben havde efterhånden taget over, men jeg husker da at jeg snakkede med en del mennesker som jeg ikke havde set længe og at Brun leverede en lækker og intim oplevelse; Kom så med den plade!, mens Det Bli'r Grimt fyrede op for en intens og medrivende optræden.
Alt i alt så havde jeg en dejlig weekend, som sluttede af med at jeg så en stak film med Rapunzel, lavede en lækker og tung kyllingeret med pasta, og ellers kollapsede i sengen, søndagen ud.
Den sidste dag i juli-måned var jeg et smut forbi Kgs. Have for dels at deltage i Cinematekets lancering af deres kommende program og for at udnytte dette dejlige til på en aften og nat, hvor jeg som regel ikke kan sove; fuldmånen har altid plaget mig på det punkt.
Jeg allierede mig med Nørden, som jeg drak et par 1795'ere med inden vi begav os af sted mod Kgs. Have. Da vi ankom til Kgs. Have gik der maks. en halv time før vi havde fået åbnet den første Jacobsen, og regnen stod ned i stænger.
Heldigvis var der et stor træ at søge læ under og 5 minutter senere var regnen væk.
Nu bevægede vi os ud på plænen igen og slog røven i tæppet. Rumpistol, der både havde spillet før og under regnskyllet, forsatte med at bidrage til vores oplevelse. Og hans lydbillede passede godt til ventetiden og mørket der stødt og roligt sneg sig ind over Kgs. Have.
Efter en times tid kom der en præsentation af hvad det nye program bringer stykket sammen i en 3-4 minutter kort film i et hidsigt tempo.
Herefter startede aftenens første film; Trip to the Moon, som er en science fiction-film fra starten af nittenhundredtallet.
Den handler om nogle videnskabsmænd, der rejser til månen, og deres oplevelser deroppe og bagefter.
Den viser egentlig ret godt hvor arrogant en holdning den vestlige verden har til andre racer.
Ellers er filmen humoristisk på en Benny Hill-agtig måde og er desuden farvelagt i hånden.
Hele filmen kan ses på youtube.
Den næste film bærer titlen: MOON, og handler ligeledes om hvor arrogante menneskers indstilling kan være til andre levende væsner. Egentlig vil jeg ikke fortælle alt for meget om filmen, da det vil ødelægge det handlingsforløb som det gennemførte manuskript dikterer.
Og dermed opfordrer til at man får tjekket den ud!
Når det er sagt, så vil jeg da sige at filmningen og kulisserne spiller godt sammen med handlingen, ligesom at castingen af Sam Rockwell, der er hovedperson, og Kevin Spacey, der lægger stemme til birollen Gerty, er yderst velvalgte.
Og så har Duncan Jones, der er David Bowies søn, leveret en fremragende instruktion. I det hele taget sendte jeg mange gange en tanke til Space Oddity.
I det hele taget var det en af de bedste fuldmåne aftener jeg har haft i mands minde, dels fordi jeg fik en på opleveren, men også fordi at jeg slap for at ligge der hjemme i min seng og tomle rundt i Søvnløse.
Det er mærkeligt det dér med at nogle steder har haft indflydelse på ens liv.
Ikke en stor og radikal indflydelse, men bare stedet har bare haft en betydning der var stor nok til at jeg i denne omgang følte at jeg kunne videre give mine tanker.
Den anden dag stod jeg og kiggede på denne grusvej, og pludselig fandt følgende minder deres vej til min bevidsthed. Tilbage i dagene, dengang hvor jeg var 15-ish, hang jeg med en gut, som var noget af en drengerøv - altså mere end jeg selv var på den tid - den stod på knallerter, bajer og læssevis af damer.
Vi sad hjemme hos ham og læste pornoblade, efter et stykke tid skulle man så rejse sig op for at de andre kunne se om man havde fået jern på.
Stenet leg, men et eller andet skal man jo tage sig til, når man er ung på landet.
I den anden ende af vejen boede den lokale dommer sammen med har familie, heriblandt to yderst velskabte døtre. Den ene af dem var klassekammerat med min med-radiovært og nabo, som gik på den lokale friskole i en anden by.
En dag efter vi havde været oppe ved ungdomsklubben eller noget i den dur, og der var vist blevet indtaget noget alkohol involveret. Vi endte med at følges hjemme, og kysse lidt. Herefter luskede vi ind i krattet i bibliotekets have, og det var egentlig meningen at vi nu skulle knalde.
Jeg husker at hun sagde noget om at hvis jeg gik ned på hende, gik hun ned på mig.
Og så kom der pludselig en hund væltede!
Nu stod hundens ejer så og lurede ind i krattet for at finde ud af hvad hunden havde fundet, mens han kaldte på den. For pokker det var akavet, og der blev ikke mere hankypanky herefter.
Midt på denne vej sker der noget langt mere tragisk, og heldigvis var jeg ikke vidne til det.
Jeg ved egentlig ikke hvordan jeg skal starte den her historie, da den er pænt ubehagelig:
Min kammerat Køteren blev i en alder af 4 skambidt af 4 rottweilere på denne vej; hvilket har medført at hans hovedbund er helt smadret og et stort sår.
Heldigvis skal han her i slutningen af sommeren opereres, og forhåbentlig vender hans hoved tilbage til en nogenlunde normal stand. Jeg er vitterlig glad på hans vegne.
Det ironiske er at han den dag i dag laver musik, titulerer sig selv som Køter og har en hund som han elsker og forguder.
Det kan man da kalde skæbnens ironi.
Og alt dette har udspillet sig i mit liv i forlængelse af en grusvej på Stevns.
Den anden dag skulle jeg med Nørden til Cinematekets Open Air-åbning i Kgs. Have, hvor de viste filmene Moon og Trip to the Moon som en hyldest til fuldmånen.
Vi købte derfor nogle øl, hvilket førte til at jeg fik smagt New Castle - Brown Ale, som jeg så smagte igen i dag, da jeg ordnede køkken.
Første omgang med New Castle - Brown Ale var i en lunken tilstand, og derfor mente jeg at min dom var rimelige hård.
Det var en meget flad øl, og taget i betragtning af at det var en Brown Ale, så smagte den nærmest af ingenting.
I det hele taget var den bare ikke hvad jeg havde forventet, så jeg prøvede at spise nogle Bugles - Nacho Cheese i mens for ligesom at give smagen noget at arbejde med.
Og det gjorde en kæmpe forskel!
Anden omgang med New Castle - Brown Ale var så idag, hvor jeg havde en enkelt i køkkenskabet fra første omgang. Der med var dens kår bedre; Den var kold og havde ikke været med på en cykel rumsterende rundt i tasken.
Desværre forekommer den stadig flad og smagen er heller ikke meget at råbe hurra for. Den fik dog følgeskab af et par spegepølsemadder, og igen hjalp det en del på smagsoplevelsen.
I det hele taget så anbefaler jeg at man drikker New Castle - Brown Ale sammen med noget der har meget smag, så den kan bidrage med lidt ekstra til den smagsoplevelse man har sat sig for. Den minder egentlig om en pilsner, men har mere karakter end det, dog ikke nok til at det for alvor trænger igennem.
Jeg forestiller mig at den vil gøre sig godt til en kraftig og krydret kødret eller sammensat med krydrede chips eller nødder.
Og så lige en sidste detalje; Det er en øl man kommer til at bøvse meget af. Så den er ikke god til første date eller anden form for selskab, hvor man gerne vil være elegant.
Jeg må indrømme at det sjældent er med min gode vilje at jeg rykker sydpå til barndoms kommunen, men jeg har da oftest gjort det bare for at mine forældre skulle blive glade, og så har jeg da også en undskyldning for at drikke nogle øl med nogle mennesker som jeg sjældent ser.
Det var derfor blevet besluttet at jeg skulle ned til mine forældre inden sommeren var omme, og det skulle være den kommende weekend. Men da det viste sig, at jeg faktisk ikke havde nogle planer denne weekend, og at Rapunzel kommer hjem næste weekend, gav det mest mening at rykke i denne weekend.
Det resulterede i at jeg efter at have cyklet frem og tilbage til Trædemøllen, pakkede mit grej og cyklede til Stevns. Hvilket er pænt langt, især når man tager i betragtning at mit headset var gået i stykker; så jeg cyklede 100km uden musik.
Men det var egentlig en blessing in desguise, det har ladet mig tænke en masse tanker og finde en ro som jeg ellers ikke ville have fundet.
3½ efter afgang ankom jeg hos mine forældre, der var overraskede over at finde ud af at jeg havde cyklet hele vejen fra København. Jeg snuppede et bad, fik noget aftensmad og fik snakket lidt med dem om hvordan det går.
Det går så ikke overdrevet godt, men deres alder og livsstil taget i betragtning, så er det vil hvad man kan forvente. Min mor er dog nærmest holdt op med at spise, hvilket er ret skræmmende at være vidne til.
Jeg fandt så ud af at min mor ikke spiser kartofler; hvorfor var det så lige at hun havde lavet dem til aftensmaden?
Dagens ret på Café Algade
Senere sendte jeg øl-signalet op på himlen. Der var hurtigt bid og jeg væltede ned på Café Algade, hvor Kokken og Kufferten var på jobs. Jeg er altid imponeret over den omhu og entusiasme Kokken lægger for dagen, når han rammer et køkken. Han er en sand mester på sit felt! Hans mad kan desuden opleves på Restaurant Udsigten. Der blev drukket en stille øl, da Karrierekvinden dukkede op, for at ejeren havde fødselsdag. Vi havde selv tanket en del øl, så vi var klar til at vælte ud i kolonihaverne; Kokken, Kufferten og Lilleaben har fået hver deres på rad og række. Det kan man sgu betegnes som at drengene har fundet deres otium og det klæder dem. Der bliver bygget lækre højbed og plantet urtehaver.
Da vi ankom til kolonihaven var der stakkevis af specialøl med hovedvægt på Jacobsen Brown Ale som er en favorit i det selskab, og det klager jeg da ikke over. Ellers blev der rullet og fyret op. Jeg ryger ikke; hverken det ene eller det andet, og er uortodokst ikke-ryger på 3. år. Der blev jagtet moreller i et træ over terrassen og da regnen begyndte at falde i små dæmpede byger samledes vi igen under halvtaget og nød hinandens selskab foran bålet der blussede og spredte hygge fra vi kom til vi gik. Det emmede af dansk sommer; Gotta love it!
Lørdag:
Efter at have cyklet 100km og så være taget på øl-besøg virkede det som at min mor for en gangs synes det var okay, at jeg sov til jeg vågnede. Da det endelig skete, spiste jeg noget frugt, og brugte så resten af for- og eftermiddagen på at støvsuge min forældre lejlighed, ordne noget have, mens jeg planlagte hvad jeg skulle lave til aftensmad; Det skulle i hvert fald ikke være noget med kartofler!
Vi endte med at spise Laks med Pastasalat - Opskriften kommer sikkert senere.
Efter at vi havde spist tøffede jeg ud kolonihavn til Kokken, der lige som jeg havde samlet en stak øl op på vejen. Desuden havde han taget is med fra Caféen, så vi kunne køle vores samling.
Og så blev der arbejdet i haven, tænkt tanker, snakket om TV-serier og musik; Det lader til at jeg MÅSKE kan komme ind og se Frank Ocean i parken, når han varmer op for Coldplay. Men mere om det, hvis/når det bliver aktuelt.
På et eller andet tidspunkt efter at vi havde drukket samtlige øl - to mand høj - ramte jeg cyklen og fandt vej hjem til min forældre, mens jeg snakkede i telefon med Rapunzel. Og så faldt jeg i søvn; mens vi snakkede! :D
Søndag:
Jeg vågnede ca. en halv time efter at jeg skulle have været oppe, men nåede stadig et hurtig bad og en gang ristet toastbrød med leverpostej og røræg, inden min far og jeg trillede mod Faxe. I faxe skulle jeg se lokalradioen som han nu sender på; han sendte på Stevns Lokal radio før, og så ville jeg sadle jernhesten og begive mig tilbage til civilisationen.
Mindesten ved Karise Kirke
Som sagt så gjort, men for pokker hvor havde jeg ikke de gode cykelben; det tog hundrede år at komme ind til Køge. Men det skyldtes også at jeg legede turist, og tog billeder med Istagram og tjekkede en masse steder på Foursquare.
Jeg endte så i Hundige, hvor jeg hjalp Køteren med at tømme hans kælderrum og udrydde noget af hans kaffe. Det var pænt hyggeligt, men for pokker hvor var jeg smadret, da jeg forvildede mig hjemad. Da jeg ramte Valby parken spillede Rasmus Seebach Falder; Det tager jeg som et tegn!
Dagen sluttede med en kødsymfoni af en pizza, et første møde med Bourne-trilogien og en lege time med Rapunzel. En perfekt afslutning på en dejlig weekend. Hvis du havde sagt til mig i torsdags, at jeg når weekenden var omme havde cyklet i omegnen af 200km, støvsuget med forældres lejlighed og hjulpet en homie med at rydde hans kælderrum; så havde jeg nok ikke troet på dig.
For nogle år siden stiftede jeg bekendtskab med filmen Pay It Forward. En film om at hvis vi alle er villige til at gøre tre fuldstændig uselviske gerninger for for tre vilkårlige personer, så kan vi ændre verden til et bedre sted at være for os alle.
Denne idé vendte jeg med min veninde, Bogpusheren, som sidenhen præsenterede mig for Fucking Flink og gav mig bogen af samme navn.
Nu, mere end to år senere, har jeg rent faktisk læst den.
Fucking Flink er, ligesom det var tilfældet med Det kolossale Menneske, blevet læst på toilettet.
Og selvom det lyder lidt nedladende, så er den perfekt til lige præcis denne location.
Den er opdelt i mange små og letlæste afsnit; hvilket gør det nemt at slippe den, og desuden at starte på igen.
Selve bogen er ikke noget der kommer til at ændre din verden for altid eller noget i den dur. MEN den vil kunne give dig muligheden for at sætte kulør på din og andres hverdag, og måske vil de gøre et indtryk på din, hvis du giver dem muligheden.
Bogen er gennemsyret af historier om mennesker, der hygger om, og deler med, hinanden samt en masse lækre citater og en masse sjove vinkler på verden, såsom:
"What this world needs is a new kind of army - the army of the kind." - Cleveland Amory
Vi møder også en masse personer som har lavet research på hvilken effekt det at være flink har på samfundet og de mennesker der lever i det.
Men vigtigst af alt møder vi en oprigtig forfatter, der ikke er bleg for at sige at det her er svært, og at vi bare skal give en lille smule for at det kan gøre en forskel; man skal jo starte et sted.
Han opfordrer selv til, at "Vær med til at gøre flink til det nye sort. Få vennerne ombord. Giv bogen til en fremmed, når du er færdig med den." Derfor var det første jeg gjorde da jeg var færdig med den at tilbyde den til mine facebook-venner, og nu anbefaler jeg dig at investere i den, og give den videre; Jeg ved i hvert fald godt hvad mine venner får i fødselsdagsgave det næste års tid.
Min dag startede godt nok mærkeligt; i skærende kontrast til hvordan dagen før sluttede.
Igår var jeg en tur forbi Amager Bryghus sammen med Køteren og et smut forbi et par kræmmermarkeder, som ikke rigtig kastede noget af sig.
Jeg fik dog Ib Spang Olsens I Kristoffers Fodspor og en kasse af Amager Bryghus' Julebryg fra 2008; En øl der ikke levede op til min forventninger.
Da jeg kom hjem snakkede jeg med Datteren og Baby Mama 1: Jeg savner min guldklump hun udvikler sig hurtigt, og jeg er desværre taget ud af ligningen for tiden.
Senere ryddede jeg op i mit kælderrum, og byggede en reol af mælkekasser, som nu huser en beskeden samling øl og vin. Men det vigtigste er sgu at jeg fik ryddet ud dernede. Det kommer til at være rart.
Efter en 1795 til byggeprojektet, og en Julebryg til ventetiden, snakkede jeg med Rapunzel, som havde en masse familiekvaler. Vi snakkede længe og intenst indtil vi faldt i søvn.
Da jeg vågnede forventede jeg at hun stadig var i røret, som hun havde været så mange gange før. Men nej.
I stedet var der en sms fra Baby Mama 2: Bootycall!!!!!!!!
Det var godt nok mærkeligt; og jeg må da indrømme at tanken om hendes vidunderlige blowjobs kørte i gennem mit hoved.
Men mit libido har intet på min lykke!
Jeg har aldrig haft det sådan her; Jeg har aldrig været så dedikeret til noget i mit liv. Og det er fantastisk. Befriende. Dejligt.
Med tiden vil jeg få ryddet op i alle de random chicks der kryber ud af panelerne for at forføre mig; Der er intet at komme efter.
Den anden dag blev jeg færdig med bogen Den Store Præstation, en bog som fik mig til at tænke en del.
Men før jeg fortæller om mine tanker vil jeg citere fra bogen, så man har et lille indblik i hvad den har at fortælle læseren:
“Ros skal være specifik: “dine skud i denne kamp var gode,
fordi du var forberedt på forsvarets opdækning og målmandens placering.”
Den slags meget præcise meldinger er med til at udvikle store
præstationer. Til gengæld kan vi sjældent bruge den helt generelle eller abstrakte ros til ret meget: Du
spillede en god kamp” Det opbygger måske mit selvbillede, men hvad var
det egentlig der var godt? Hvad skal jeg huske at blive ved med at gøre?“
Citatet er taget fra Anbefaling 7, hvert kapitel er en anbefaling, der forsøger at rykke ved nogle opfattelser.
Og de er ret yderst brugbare!
Jeg må da indrømme at jeg ofte har været forfalden til at give abstrakt ros.
Det
har medført at jeg ofte selv har fået abstrakt ros tilbage, men jeg kan
ikke bruge de her tillægsord og begreber til særlig meget og det kan
mine medmennesker sikkert heller ikke, når jeg deler ud af dem.
Jeg har lært meget af Den Store Præstation. Meget mere end bare at at tænke over om jeg giver specifik ros eller ej.
Jeg har tænkt meget over om jeg er generalist eller specialist, om jeg
har modet til at vælge fra og om jeg i virkeligheden burde stole mere på
min intuition.
Bogen indeholder dele af interviews med bl.a. Ulrik Wilbek, Christian Stadil og en del andre som har excelleret indenfor deres område.
Det
her handler ikke om at blive topatlet eller superchef. Nej, det handler
om at udvikle sig, så man kan få mere ud af det som man brænder for. Er du blevet nysgerrig, så kan du finde bogen lige her
I've got sunshine on a cloudy day.
When it's cold outside I've got the month of May.
I guess you'd say
What can make me feel this way?
My girl (my girl, my girl)
Talkin' 'bout my girl (my girl).
I've got so much honey the bees envy me.
I've got a sweeter song than the birds in the trees.
I guess you'd say
What can make me feel this way?
My girl (my girl, my girl)
Talkin' 'bout my girl (my girl).
Hey hey hey
Hey hey hey
Ooh
I don't need no money, fortune, or fame.
I've got all the riches baby one man can claim.
I guess you'd say
What can make me feel this way?
My girl (my girl, my girl)
Talkin' 'bout my girl (my girl).
Onsdag var tegneaften på Monster Times, og jeg tænkte at jeg ville slå på jungletrommerne, og få nogle folk til at kigge forbi dette fantastiske sted.
Lad mig forklare; Monster Times er 2 ud af 3 år blevet nomineret til årets bedste café. Derfor ligger stedet ude i Sydhavn, og det bringer ikke alt for mange kaffekåde forbi.
Og de går sgu glip af noget!
Anywho, folk er på Roskilde, ferie og hvad har vi ikke. Så det endte med at det var Pandebåndet og jeg der driblede forbi Monster Times til Onsdags tegneaften.
Desværre var der mega varmt derinde, så vi besluttede at smutte om på en bænk rundt om hjørnet flakkeret af en stak øl og en flaske vin. Vi hørte noget musik og snakkede om livet, verden og fremtiden.
Det var pænt hyggeligt.
Senere rykkede vi ned og provianterede for så at ende hjemme i Rodebutikken. Jeg ved sgu ikke hvad der skete, men Pandebåndet ville spille et nummer for mig, og pludselig sidder hun på mit skøde og holder om mig.
What the fuck!
Pandebåndet er en køn kvinde, og de fleste gutter ville have givet spidsen af deres lillefinger for at være sammen med hende. Men jeg har Rapunzel.
Jeg fik undveget at hendes kys på kinden blev til mere end det.
Senere smuttede vi over i Valby Parken, hvor kindkysseriet forsætter. Jeg finder det pænt underligt, især fordi jeg snakker en masse om den ro Rapunzel giver mig og hvor glad hun gør mig.
Det lader egentlig til at frustrere hende.
På et tidspunkt foreslår hun at vi bader! Jeg er målløs. Det lader til at hun ihærdigt prøver at score mig, og jo mere jeg undveg, desto ivrigere blev hun.
Vi endte med at tage hjem til mig igen, og hørte noget mere musik. Og hun prøvede igen!
Efter noget tid rykkede hun, og jeg kunne endelig ringe til Rapunzel.
Jeg har fundet min ro. Og jeg har ikke tænkt mig at sætte den over styr for et kys eller et knald. Mit liv er simpelthen for godt til at være sandt. Jeg er tilfreds. I've made up my mind, don't need to think it over
Jeg er fornylig blevet færdig med Det Kolossale Menneske, som er en biografisk interview bog, som de to forfattere Thomas Blachman og Torben Steno kalder en oprørsbiografi.
Og selvom hverken Blachman eller Steno vil synes det er fedt, så har jeg udelukkende læst den på toilettet. Hvilket har været en vild kontrast til denne bog som er højragende og selvhøjtidelig; på den gode måde.
Bogen starter også ud med at Thomas Blachman bruger ord som Torben Steno indrømmer at han kender betydningen af. Og det er fortæller egentlig en del om bogen, hvor man oplever Thomas Blachmans ordforråd i fuld flor.
Det meste af bogen er af biografisk karakter, hvor man hører om Thomas Blachmans familie, barndom, karriere, mødet med hans kone og mange andre ting.
Og det giver en god indsigt i hvem vi har med at gøre og hvorfor han gør, og føler at han kan tillade sig de ting, som han gør og siger.
Blachman prædikerer omkring et generationsoprør, som han har taget helt til landets statsminister, og videre ud til omkring 2 millioner tv-seere i programmet X-factor. Min holdning til oprøret er at, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, så bliver det et langt og sejt træk.
På den anden side så afføder hans fabuleren en masse lækre citater:
"Vi skal alle hjælpe hinanden til at mestre kunsten aldrig at undervurdere vores egen betydning og sprede vores lykke i stedet for at værne om den."
For Thomas Blachman vil os alle noget godt; nogen gange siger han bare nogle ting som tolkes som et direkte angreb til trods for at det er sagt med de bedste intentioner.
Han er bare direkte, og hvis man er vant til at alt bliver poleret og pakket ind, så virker det bare meget hårdere end det egentlig er ment; hvilket del grædende X-factor deltagere nok kan nikke genkendende til.
Men det er jo også her charmen ved manden ligger!
"Det er sgu da helt tåbeligt, at der blandt mange kulturradikale er en tendens til at mistænkeliggøre mennesker, der har et religiøst aspekt. Hvad er det, de selv står og laver klokken syv om morgenen? De står og spiller den af i bruseren, fordi de har set en kvinde på universitetet dagen før, som de godt kunne tænke sig at kneppe, fordi deres parforhold fungerer ad helvede til, fordi det hele er ved at falde fra hinanden, fordi de ikke har nogen form for ydmyghed over for det, de har fået."
Hvis der er noget som den her bog har lært mig; så er det at være tilfreds og ikke mindst ydmyg omkring det som jeg har fået. Jeg har altid flakket omkring fra projekt til projekt. Jeg har ikke rigtig opnået eller fuldført noget, og nu har jeg bare ro i sindet.
Jeg tror aldrig, at jeg har, følt mig tilfreds før; og det er bare som om at jeg er opslugt af en rolig og ydmyg lykke-følelse.
Den her bog faldt ned i mit skød på det rigtige tidspunkt og forstærkede min udvikling.
Desuden har den og Thomas Blachman givet mig lyst til at høre jazz, og det er der også en vis ro omkring.
Jazz is good!
Så hvad vil jeg egentlig sige om denne bog? Den er god; Den egner sig til at blive læst i brudstykker, men også som helhed. Den sætter tanker i gang, og det er vel noget af det vigtigste en bog kan gøre for en, ik?
"Aldrig har vi boet tættere, aldrig har vi været mere ensomme. Det er fandeme et paradoks. [...] Jeg har fået børn, min kone har født de hænder, der skal holde mig i
hånden, når jeg dør. Og ingen skal fortælle mig at der ikke er nogen
mening"
