Besindelsens Opstandelse: hurtiglim

Jeg har været her før!
Og har stået ved den her afgrund
Kigget udover horisonten med tanker at blive et med den.
At finde tryghed i at blive en del af intetheden.

Jeg har stået på den perron før
med tanker om at blive et med toget der drøner forbi.

Hver gang har jeg vendt ryggen til
Jeg skal bare så meget mere
- end at forsvinde ind i noget andet
end at forsvinde ind i intet.

Jeg vil jo bare have at det stopper.
Men jeg ved at der vil gå år og dage før jeg er tilbage.
Tilbage ved Start, hvor jeg er klar til en omgang mere
fra Hvidovrevej til Rådhuspladsen

Anerkendelsen af at tiden er på min side
Er bare ikke en støtte
Tiden er en holdbar, men langsom løsning.
Men jeg vil jo bare af!

Men man kan ikke reparere et knækket hjerte med hurtiglim
Men gid man kunne.
Jeg vil øve mig i at glemme, mens jeg husker hvor glad du gjorde mig.

Et paradoks i mit indre!
splittet mellem tanker og minder.

Jeg vælger at have et valg, mens jeg tvivler på min egen dømmekraft