Så sad jeg der. På Jobbet. Trædemøllen. Og blev mere og mere irriteret over, hvor lidt folk lytter til en, når de ringer for at få hjælp. Jeg var ved at blive hvidglødende, da beskeden tikkede ind: Jeg gir en billet
DenRevolutionære fra Smilets By ville simpelthen betale for at jeg kom ind og se Immortal Technique i Pumpehuset. Optur!
Desværre viste det sig hurtigt at koncerten var udsolgt, men jeg var stadig fortrøstningsfuld; Der kunne jo stadig være uafhentede billetter i døren, så efter arbejde driblede jeg af sted med tasken fuld af forhåbning og godt humør.
Og da jeg så var på vej mod Pumpehuset skete der det her mærkelige; Jeg tror at jeg så Rapunzel! Jeg ved det ikke med sikkerhed, og jeg lod være med at gøre noget, men.. Jeg ved det ikke; jeg lod det glide.
Hvis vi ses en dag, så skal det være fordi hun lader det ske, og ikke fordi jeg opsøger hende.
Det er bedst sådan.
Nå, men der var så ikke flere billetter. Og derfor driblede jeg hjemad. På vejen skrev jeg til Bloggersken, som var på hendes nye arbejde. Og der endte jeg så.
Hun så glad ud, og jeg kunne mærke at hun har fundet ind til noget, som hun har savnet længe.
#GoodForHer
Nu er jeg så vendt hjem, og overvejer mit næste træk i det spil de kalder livet.
Sønderjyden har tjekket mine facebook-billeder igennem. #IOI Bloggersken er glad. Rapunzel gemmer sig - som altid. Skrælleren brændte mig af - som altid
I morgen bliver bedre. Skal vi ikke aftale det ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar