Besindelsens Opstandelse: druknede blomster

En weekend er passeret.
Jeg har rullet mig i intetheden
- i et forsøg på at drukne mine sorger.
Drukne dem i kvinde kys og vodka shots.

Jeg har valgt et økonomisk forfald og amoralen
- Bare for at dræbe mine tanker.

Fornuften er væk!
Den er forsvundet til fordel for depressive tanker.
De tanker fører til ord.
Ord, som jeg planter på papir.

På et tidspunkt vil der spire noget nyt op
indtil da vil jeg bære denne virus i mig
lade den blive en del af mig, så jeg aldrig glemmer
Aldrig glemmer, hvor vidunderligt det er at være menneske og kunne føle disse følelser; smerten gør at jeg mærker livet

Lad mig leve!

At være nedslået er det bedste der kan ske for et menneske
- For først der mærker vi at vi lever.
Næste gang jeg er glad vil jeg huske denne dag og anerkende at hvis ikke jeg havde haft det forfærdeligt, så ville jeg ikke vide hvor godt jeg har det!

Frøet er kastet på jorden.
Nu skal det vandes – gødes og have tid til at blomstre.

Indtil da vil jeg have de druknede blomster i brystlommen
Og tage dem frem, når mine tanker falder over dem.
Hvilket med tiden vil ske sjældnere og sjældnere
- uendelig sjældent