Rapunzel state of mind

Hun er den sidste jeg snakker med inden jeg falder i søvn.
Og den første jeg tænker på når jeg vågner.
Der vil komme en dag, hvor hun er min!
Rapunzel.

Det er mærkeligt at man kan have det sådan med en kvinde som man aldrig har mødt. Og som har en kæreste. Jeg er lige forbløffet hver gang jeg tænker over det.
Og stadig virker det som det mest naturlige i verden, at hun er der for mig og at jeg er der for hende.

Vi kunne være kærester!
Men hun har en anden - Det er dog mit indtryk at det er på vej ud i sandet.
Jeg sætter ikke mine forhåbninger op om noget. Da det ville være ren kamikaze.
Vi har snakket om det. Og hendes argument, for at det ikke blev os foreløbig, var at jeg kommer for meget omkring med damerne, og at hun ikke ville kunne dække mine behov.
Det er der en del sandhed i.

Jeg er rådvild. Men der er ikke så meget at stille op før at tingene ændrer sig.
Hvilket kan ske i morgen eller om en del år. Det vides ikke - endnu.
Der skal dog ikke herske nogen tvivl om at jeg glæder mig til at se hende - in the flesh.

Det mærkelige er at vi lige har haft en samtale om hvordan vi skulle fortælle vores fælles ven at vi var blevet kærester - på hendes foranledning.
Og jeg har virkelig svært ved at forholde mig til at tænke på at have en fremtid sammen med en kvinde der er en andens. Det er syrealistisk.Grænseoverskridende. Absurd.
På samme tid er det hvad jeg i stilhed drømmer om!

Verdenen er et mærkeligt sted.
Tingene er sjældent som de burde være. Og det gør det hele værd at prøve kræfter med.

Vi ses på twitter