Nogen gange så er det bare kviksand det hele. Jo mere man kæmper. Jo mere synker man i.
Jeg er ved at være træt af livet. Ikke på den dystre måde. Men bare på den der Nu må der snart ske et eller andet der giver mening.
For tiden kæmper jeg for papirnusserne rent faktisk lever op til det som de har lovet mig. Men det lader til at ingen af dem fatter noget. Og at de bliver ved med at spænde ben for hinanden.
Hvilket kun går udover mig.
Der er massere af forståelse. Desværre er der ingen forståelse for reglerne.
Så der er hele tiden en ny, og forkert, udmelding.
Jeg føler mig fandeme som Asterix i Det Skøre Hus! Hvilket er pænt tragikomisk!
Vi ses på twitter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar