Den sidste dag. Kirsebæret og jeg var meget fulde.
Vi havde været i Fengers Hus. Vi havde alle været triste. Og alligevel var humøret højt.
Vi havde højt musik. På Minidisks.
Weezer - Undone (The Sweater Song)
Kirsebæret og jeg stavrede rundt. Og var opsat på at vække alle.
Vi hinkede op at af trapperne i huset. Og hørte høj musik.
Vi snakkede om os.
Hun havde en kæreste. Jeg havde en kæreste.
Energien var der. Og den er der stadig.
Når jeg møder denne kvinde er det som at hun kigger ind i mig og forstår.
Hun behøver ikke sige noget. Jeg ved det bare.
Vi snakkede og snakkede. Lå i min seng. Krammede.
Vi krammede og snakkede.
Hvor var det bare trygt. Rart.
Til solen stod op. Til vi faldt i søvn.
Og selvom det er var en utroligt sørgelig stund at skulle slippe ens venner.
Slippe vores journalist bootcamp.
Så er det stadig en nat som jeg husker tilbage på med et smil på læben.
Måske skulle jeg have kysset hende.
I dag er hun gift med to børn. og en mand som er alt hvad hun ønsker.
Det er hun ikke blevet mindre dejlig af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar